11 september 2013

Lopper




I søndags var Olivia og jeg i Aalborg for at sælge sæsonens sidste lopper, og jeg kom da også hjem med en lille smule. Sælgeren ved siden af os havde de fineste Hunter gummistøvler til salg og jeg tænkte "neeeej, sæt dem igen!" Hver gang nogen havde fat i dem! Så til sidst måtte jeg overgive mig og købe dem til Bella inden der var en anden der løb med dem.

Og så var Ida så sød at mødes med mig derude, så jeg kunne købe hendes sidste tapet og papir. Superfine allesammen - så nu har jeg lige et par dukkehuse der skal sættes i stand!

Og mens jeg stod der og småfrøs i blæsten, fik jeg pludselig øje på en lille pige med en fin Libertyjakke - som jeg var ret sikker på jeg havde set før! Og ganske rigtigt - det var Maiken der var afsted med sine piger, og selvom jeg først synes det ville være lidt underligt at gå hen og sige "er det dig der er Maiken?" (for hvor godt kender man egentlig hinanden igennem Insta og bloggen!?)  så gjorde jeg det altså alligevel, og det er jeg glad for! Vi har trods alt ret ens smag med mange ting, og har skrevet lidt om at skulle mødes. Så det var rigtig hyggeligt, og mon ikke vi snart kan finde en dag hvor vi rigtig kan få snakket:-)

2 kommentarer:

  1. Superfine loppefund! Glæder mig til at se et indlæg om dukkehusene ;-)

    SvarSlet
  2. Rigtig fine loppefund. Lækre gummestøvler!

    SvarSlet