31 maj 2013

Fine fund!










Forleden skulle vi tømme et hus hos et familiemedlem, og jeg blev spurt om det var noget vi kunne bruge, inden det sidste røg til spejderne/lossepladsen. Ved første øjekast var der ikke lige noget - men da jeg havde kigget lidt faldt jeg pladask for et fint skrivebord i teak, som jeg tænkte kunne bruges på Bellas værelse og evt. blive malet. Der var også en gammel grøn stol med og fin form, og nogle kuglelamper som sagtens kan sættes i stand og males. Cathrineholm-kanden er helt ødelagt indeni, og har også lidt skrammer udenpå - men den er stadig supersmuk at kigge på.
Da vi fik tingene hjem postede jeg et billede på Instagram og blev gjort opmærksom på at både skrivebordet og stolen er et par fine danske klassikere! Jeg har ikke helt styr på de gamle danske designere, så jeg var temmelig overrasket! Så nu skal skrivebordet helt sikkert ikke males - og jeg kan da slet ikke nænne at det skal op på Bellas værelse og udsættes for skrammer, tusser og glimmerlim! Så nu overvejer jeg lige en bedre placering... Malingen på stolen var i virkelig dårlig stand, så den er allerede blevet malet. 
Lamperne går jeg også og overvejer nye farver til - men det er godt nok svært at beslutte sig!

Jeg vender tilbage med flere billeder, når tingene er sat i stand og har fået deres pladser...

5 kommentarer:

  1. Ej, hvor er det nogle fine ting. JEg er smask forelsket i det skrivebord og det er så smukt i teak. Ej, ej, ej det er fint!

    SvarSlet
  2. Heldige dig :) Jeg er især vild med den grønne stol :)

    SvarSlet
  3. Hold op, nogle lækre sager - hver og en af dem, må gerne komme hjem til mig at bo.

    - Anne

    SvarSlet