16 marts 2013

DIY patchwork

Da jeg postede mit seneste patchworkprojekt blev jeg opfordret til at lave en DIY af bl.a. hende her - så her kommer den Kathrine - nu er der ingen undskyldninger for ikke at komme igang,-)
Og spørg endelig hvis jeg ikke har forklaret mig klart! 
NB: Jeg kan klart anbefale at købe en meget tynd nål til formålet (specielt hvis man syr i Libertystofferne som er meget fine i kvaliteten) - jeg har købt John James nåle i str 10 lige HER.

Here goes:

 Klip kraftigt papir/karton/pap i den ønskede form og størrelse

Klip herefter stoflapperne i samme form + 1,5 cm (ca) hele vejen rundt

Fold stoffet om pappet og sæt fast med clips 

Herefter syes stoffet fast på pappet med store sting og clipsene tages af

Når alle lapper er klar, plejer jeg at lægge dem op i det ønskede mønster, 
så jeg er sikker på de bliver syet rigtigt sammen 

Læg 2 lapper sammen ret mod ret, og sy sammen med små sting.
 Og fortsæt til alle lapper er syet sammen.

Når alle lapper er syet sammen, stryges tæppet så alle folderne på bagsiden ligger fladt.
Herefter pilles alle de store sting op (dem som holder fast på pappet), og pappet tages af.
Og så syes tæppet sammen med bagbeklædning - evt med pladevat imellem.
Du kan også quilte det sammen (sy sammen langs nogle af syningerne), 
så det sidder godt sammen med pladevat og bagbeklædning.

Og voilá - så har du syet en fint patchworktæppe (eller pude eller andet;-)



10 kommentarer:

  1. Glimrende DIY... Jeg har set nogle der bare bruger clips, og ikke rier stoffet på pappet - Men det er måske træls?

    SvarSlet
    Svar
    1. Det har jeg aldrig set - jeg har dog set nogen der tapede eller limede det fast. Jeg har ikke selv prøvet det, men det er måske værd at prøve. Jeg har gået til patchwork for nogle år tilbage, og der lærte jeg det på denne måde - og så har jeg bare fortsat med det:-)

      Slet
  2. Tak for din udførlige DIY, jeg får helt lyst til at prøve! Og hvor er det smukt dit tæppe!

    SvarSlet
  3. Jeg bruger kun clips. Det fungerer fint:) det er smukt dit tæppe!

    SvarSlet
  4. Jeg køber udstanset karton her http://patchwork-gaarden.dk/karton-skabeloner-23

    Det er lidt tyndere karton end det man kan købe fx i Panduro osv og man er sikker på at alle stykker er præcis ens.

    Ps. Dit tæppe er flot :-)

    SvarSlet
  5. Igen, det er så flot! Det er imponerende at du har syet det i hånden og ikke på maskine. :)

    SvarSlet
  6. Flot flot tæppe! Hvor lang tid tager det at sy alle de lapper sammen?

    SvarSlet
    Svar
    1. Flot patchwork og dejlig diy! Jeg kan dog anbefale at bruge lim som alternativ til at ri. For det første, fordi det er dobbelt så hurtigt som at ri (og det at ri er jo ikke ligefrem den sjoveste del af arbejdet...) For det andet, fordi man så ikke får huller i papstykkerne - og de på den måde nemmere kan genbruges. Har lavet et indlæg om der her: http://mangebaekke.blogspot.dk/2011/10/sa-limer-vi-lige-stofferne.html

      Slet
  7. Åh hvor er det bare fint, sikke et stort arbejde

    SvarSlet